Installeret privatalarm forebygger indbrud

Rigtig mange vælger at installere privatalarm, og iflg. statistikerne tyder alt på, at det har en god effekt. Familien Hansen på Nørrebro fik sidste år installeret en privatalarm, og en lang række af indbrud og indbrudsforsøg har iflg. familien fået en brat afslutning. Det var familiens daværende forsikringsselskab, der stillede krav om installation af godkendt alarmsystem, hvis ikke præmien skulle stige markant. I første omgang skiftede familien ganske vist forsikringsselskab, men efter en efterrationalisering besluttede de sig trods alt for at installere en alarm.

”Det er jo i princippet ikke tyveriet i sig selv, der er det største problem”, fortæller familiefaren, der nævner de psykiske eftervirkninger som det helt primære problem. ”Et hjem skal jo være et sted, hvor man føler sig tryg og sikker, og sådan har det ikke altid været for os – særligt børnene har haft problemer med det”.

Skiltning er det allervigtigste

En betjent fra Københavns kriminalafdeling har skrevet en kort vejledning om installation af privatalarmer, og pjecen er lagt frem på bl.a. biblioteker i København. Af pjecen fremgår det, at en alarm i sig selv sjældent gør gavn, hvis en potentiel indbrudstyv ikke er klar over, at den er der. Professionelle tyve går ikke i panik, fordi en alarm går i gang. De klarer rutinemæssigt deres ”job” på meget kort tid, og er som regel over alle bjerge, for politiet har mulighed for at være på stedet. Hvis der derimod er tydelig skiltning og mærkning, vil de fleste tyve vælge at undgå risikoen og gå videre.